Kan man bløde mens man er gravid?

Der findes mange myter om graviditet og blødning. Få svarene her i Kan man bløde mens man er gravid?

Mange kvinder bekymrer sig meget, når de begynder at bløde i løbet af deres graviditet. Alligevel er det meget almindeligt at opleve mindre blødninger i løbet af de første 3 måneder af graviditeten.

Typisk så er de blødninger, du kan opleve, begrænsede og det vil sige, at det typisk er ligesom pletblødninger og ikke store mængder, som kan forekomme ved en menstruation.

Graviditet og blødning – Kan man bløde mens man er gravid?

Undersøgelser viser, at 20% af alle gravide kvinder oplever at bløde lidt under graviditetens første trimester.

Der er forskellige former for blødning:

 

  • Når ægget sætter sig fast i livmoderen, kan du have pletblødninger. Pletblødningerne er lette og kan vare imellem et par timer til et par dage. Det forekommer cirka 6-12 dage efter befrugtningen og er helt ufarligt.
  • Blødning omkring menstruationstidspunktet. Nogle kvinder oplever let blødning på samme tidspunkt, som de skulle have haft deres menstruation og opfatter det som menstruation. Er du gravid vil din blødning ikke være lige så kraftig og langvarig som en normal menstruation.
  • En infektion i livmoderen eller i skeden kan også forårsage blødning. Det samme kan infektion fra en seksuelt overført sygdom.

De fleste spontane aborter kommer i løbet af de første 12 uger af graviditeten, og derfor kan en blødning betyde, at du har aborteret. Hvis du kun har blødning som symptom, og ikke andre symptomer, såsom mavesmerter, så drejer det sig sandsynligvis ikke om en abort. Uanset hvad er det bedst at kontakte din egen læge, hvis du føler tvivl.

Blødning kan også være en indikator for graviditet uden for livmoderen, men det er heldigvis sjældent det sker. Graviditet udenfor livmoderen ses kun i 1% af graviditeter i Danmark.

 

Blødning sent i graviditeten

Er du gravid i 2. eller 3. trimester og oplever blødning, så er det vigtigt, at du retter henvendelse til din fødeklinik med det samme, så du kan blive undersøgt. Blødning på dette tidspunkt af graviditeten kan blandt andet indikere problemer med moderkagen.

Man ser ofte blødninger ved foranliggende moderkage eller ved løsrevet moderkage og ved begge tilfælde, kan der være fare for at barnet ikke får nok næring.

Blødning kan også være tegn på for tidlig fødsel, og det er derfor vigtigt, at du altid kontakter enten din læge eller din fødestue, hvis du oplever blødning.

Ved slutningen af de 9 måneders graviditet kan du opleve pletblødning i form af at slimproppen løsner sig, og du er ved at være klar til at føde dit barn. Det er helt normalt og betyder bare at fødslen så småt er i gang.

Som hovedregel kan du sige, at det er ok at opleve lidt blødning også selvom du er gravid. Bløder du derimod meget, bør du opsøge læge. Er du i tvivl om, hvor meget du bløder, så kontakt din læge og få en snak.