Gravid under menstruation

Kan man blive gravid under menstruation?

Mange kvinder er interesserede i at vide, om det er muligt at blive gravid, når man menstruerer, for det virker helt naturstridigt, at man kan blive gravid, når kroppen er ved at rense ud.

Men det er faktisk ikke så enkelt.

 

Kan jeg være blevet gravid under menstruation

Det er muligt at blive gravid, mens du har menstruation, men det er ikke det samme som, at du bliver befrugtet under graviditeten. Det betyder kun, at hvis du dyrker ubeskyttet sex mens du har menstruation, så kan sædceller overleve hos dig, ind til din ægløsning begynder.

En menstruation er en månedlig ”udrensning” af din livmoder, hvor den ægløsning du har haft den foregående måned, vil blive udstødt fra kroppen, og gøre klar til en ny cyklus, hvor en ny ægløsning forekommer.

Normalt forekommer ægløsning 14 dage efter 1. menstruationsdag. For nogle er denne periode kortere eller længere og kan være alt i mellem 10-17 dage.

For at du skal blive gravid, så skal det eller de æg, der løsner sig under ægløsning befrugtes af en sædcelle. Ægget kan blive befrugtet imellem 12 og 24 timer, mens en sædcelle kan leve fra 3-7 dage.

Hvis du har sex i slutningen af din menstruation så kan du godt blive gravid, hvis nogle sædceller overlever og befrugter ægget ved ægløsningstidspunktet selvom det sker sjældent.

Det er en god idé at lære din cyklus at kende, så du ved hvornår du er frugtbar, altså har ægløsning. Du kan holde styr på hvornår du har menstruation og derefter tælle dig til hvornår du ca. har ægløsning. Du kan også holde øje med dit udflåd.

Normalt bliver dit udflåd mere vådt og hvidt op til ægløsningen, og på det mest frugtbare tidspunkt blive udflåddet mere klistret og elastisk.

Du kan mærke på dit udflåd imellem tommel – og pegefinger. Hvis det føles som om det klistrer elastisk tilbage, når du trækker fingrene fra hinanden, så er det, det rigtige tegn på, at slimhinden er klar til ægløsning. Læs mere om ægløsning i artiklen Tegn på ægløsning.